Allehelgensdag falder altid på den første søndag i november. I mange kirker holder man på denne dag en særlig gudstjeneste, ofte om eftermiddagen, hvor man læser navnene op på sognets døde gennem det forgangne år. Man siger tak til Gud for de mennesker, som har gjort ens liv rigere og man beder om trøst og hjælp i sorgen. Ofte sker der ved særlige musikgudstjenester med kormusik eller andre musikalske indslag. 

I Folkekirken er Allehelgen en fejring af alle afdøde, men navnet afsører rødderne i den katolske mindefest, hvor man stadig d. 1. november fejrer alle de helgener (de særligt hellige mennesker), som ikke bliver fejret på deres egen dag. Den 2. november fejrer man så Alle Sjæles dag, der handler om alle ’almindelige’ kristne, som er døde.

Der finder i forbindelse med Allehelgen er "opritualisering" sted i disse år, idet man mange steder indfører ritualer i kirken og/eller på kirkegården med f.eks. lystænding. Det er blevet en tradition for mange at pynte op på deres pårørendes gravsted i forbindelse med allehelgen, hvorfor salget af udendørslys øges med 50 procent i tiden forud for Allehelgen.

Det særlige ved Allehelgen er at højtideliggørelsen af dage appelerer både til dem, der har mistet og til alle andre, der gerne vil reflektere over livet, vores dødelighed og forhåbentlig taknemmelighed over, at vi har noget at miste. Allehelgen rammer børn og voksne, unge og ældre, og når dagen har både kirkeligt/forkyndende indhold, folkelig appel og musikalske muligheder, er det vort håb, at man fortsat vil markere og udbygge denne dag i de danske kirker.